Velkommen Livet ved søen Livet ved åen Naturhistorier Tanken Fototeknik Links Lidt om mig

Sandhvepsen

På en tur ved Bølling Sø i begyndelsen af august 2016 var jeg heldig at blive vidne til et af den danske naturs dramatiske optrin.

Hovedpersonen er en sandhveps med navnet Almindelig Sandhveps (Ammophila sabulosa, familien Gravehvepse). Der findes en anden art, der ligner den meget. Men den har en lidt anderledes ribbetegning på vingen og mangler det blålige iriserende skær på den sorte bagkrop.

Almindelig Sandhveps holder til i sandede områder, hvor den kan grave en rede til opfostring af afkommet. Jeg har set den flere gange både ved søen og ved sandvejen langs den gamle Bøllingsø Kanal.

Som regel farer den omkring, så man kun får et kort glimt af den. Den er aktiv på varme, solrige sommerdage. Hold udkig!

En enkelt gang har jeg været heldig at være vidne til næsten hele forløbet, hvor den fanger og begraver en stor sommerfuglelarve, som skal bruges som føde for den hvepselarve, der klækker ovenpå sommerfuglelarven.

En både rørende og gruopvækkende historie. Den kommer her.

Klik på billeder for at se dem i fuld størrelse

En larveDet hele startede med, at jeg så en grøn larve ligge underligt ubevægelig på siden i sandet langs stien. Hvordan var den havnet der? Hvorfor prøvede den ikke at komme i ly?

Hvor blev maden af?Jeg fattede mistanke og kiggede mig omkring. Lidt oppe ad sandskrænten sad en sandhveps ved sit redehul og kiggede sig forundret omkring, som om den manglede noget.

Fundet!Den fløj lidt omkring og fik så øje på larven, som den straks greb fat i. Larven må være rullet fra den på den stejle skrænt ved redehullet.

Slæbe op igenUheldigvis var skrænten meget stejl på dette sted. Så efter flere mislykkede forsøg måtte den til sidst gå en længere omvej for at komme op til hullet igen.

Larven slæbes opLarven er alt for tung til at flyve med, så hvepsen må slæbe den hele vejen op til redehullet igen.

Hullet inspiceresEndnu engang lægger den larven fra sig for at inspicere, at alt er i orden i redehullet. Det var nok her, larven rullede fra den i første forsøg. Denne gang ligger den mere stabilt.

Hvordan får man den nu ned?Her bliver det pludselig indlysende, hvorfor det er smart for sandhvepsen at have 6 lange, tynde ben, der kan skræve over en fed larve og en lang bagkrop på en tynd stilk, der kan give yderligere støtte .

Sådan!Den eneste måde, larven kan komme ned i hullet på, er ved at man trækker den baglæns ned. Her er de lange, tynde men stærke kindbakker til stor hjælp.

Den glider nedHvepsen har gravet en 5 til 20 cm lang gang med et enkelt kammer for enden.

I dette kammer placeres sommerfuglelarven, som forinden er lammet med et stik fra hvepsens giftbrod. Derfor ligger den helt stille. Stikket dræber ikke larven. Den er i live og holder sig frisk.

Oven på larven lægger sandhvepsen så sit æg. Når det klækker, begynder hvepsens lave at spise af den friske "madpakke". Der er næring nok til at sikre hele dens udvikling.

Hvepselarven forpupper sig næste forår og graver sig senere ud som en voksen sandhveps.

Sandet stampesEfter at have lagt ægget, skal hvepsen sørge for at dække hullet med den dejlige mad til i en fart, inden der kommer andre, som vil nyde godt af et gratis måltid.

Mere sand påHver gang der er skrabet en portion sand ned i hullet, bliver det skubbet langt ned og presset sammen.

Mere sandDette gentages mange gange.

Næsten fyldtDe lange kindbakker bruges til at skrabe sand ned fra et stort område ovenover hullet.

Der skal bruges en propNår hullet er næsten fyldt op, skal der sættes en prop i, for at forhindre, at andre graver reden op.

Der findes forskellige snyltere, som prøver at se deres snit til at lægge deres eget æg ved siden af sandhvepsens.

Her kommer sandhvepsen slæbende med med en sten eller en klump ler, som er så tung, at den ikke kan flyve med den. Den bæres i kindbakkerne.

Den havde så megen fart på, at det var umuligt at få helt skarpe billeder.

Proppen sættes i hulletSå presses proppen ned i indgangen og dækkes med et sidste lag sand.

Stampe og færdigUndervejs bliver sandet komprimeret ved at den banker på det med hovedet. Jeg kunne ligefrem høre de små bump.

Til allersidst spredes der lidt sand ud over området. Hvis boet er placeret mellem træer kan den sprede et par grannåle "tilfældigt" over området, så det ikke kan ses, at nogen har gravet for nyligt.

Efter en sidste inspektion, godkendes arbejdet, og vips er den væk.

STARTSIDE *** Oplevelser i naturen ved Bølling Sø og den genslyngede del af Skygge Å. Beskrevet af Troels Holm *** SIDETOP