Velkommen Livet ved søen Livet ved åen Naturhistorier Tanken Fototeknik Links Lidt om mig
Naturen ved Bølling Sø og den genslyngede del af Skygge Å

Aktuelt fra 2021-22 [se Aktuelt fra 2019-20]

Glimt fra naturoplevelser på mine ture ved Bølling Sø og den genslyngede del af Skygge Å
På grund af uheld med bentøjet er der ikke "aktuelle" opslag siden marts 2022
Men opsamling og oversigt over dyre- og plantegrupper kan findes i menuen øverst

Disse sider er ikke designet til at blive vist på små skærme (smartphones). Jeg skriver danske artsnavne med rødt

27. marts 2022

  Der har i et års tid cirkuleret beretninger om besøg af bæver i Bølling Sø. Der var obeserveret gnavespor og endda et glimt af en bæver fanget på et vildtkamera.

Endelig lykkedes det mig at dokumentere friske spor i det ufremkommelige område mellem Holten og skydebaneanlægget. Her fandt jeg for 14 dage siden et ungt poppeltræ med bævergnav. Men jeg kunne ikke se, hvor gammelt det var. I dag kunne jeg se, at der var gnavet yderligere i det samme træ.

Bævergnav i Poppel

Pinde med afgnavet bark
Bæverens ædeplads: Afbarkede pinde

Her er et ungt birketræ fældet 10 m fra vandet af en bæver. De tværgående gnavespor ses tydeligt. Veddet er mørknet og plettet, så fældningen er sket for længe siden, måske sidste sommer.

Ungt birketræ fældet af bæver

Der var nu friske gnavespor i toppen af det samme fældede birketræ. Det var der ikke for 14 dage siden. Der er også en sidegren, der er gnavet af på den karakteristiske skrå facon. Den er nok slæbt hen til ædepladsen tættere ved søbredden.

Barkgnav på grene Klik på billeder for at se fuld størrelse

Det er nok en ung omstrejfende han på udkig efter en god å at opstemme.

Aktuelt fra 2021 [se Aktuelt fra 2019-20]

6. december 2021

Der kom tøvejr, så alle spor blev uskarpe. Så kom der frost, så sneen blev hård. Ikke gode betingelser for sporjagt lige nu.

Skydækket er tæt og landskabet farveløst. Der er meget vand i åen, som igen ser lidt kunstig ud uden den tætte vegetation langs de stejle bredder.

Åen i sne dec. 2021 Klik på billeder for at se fuld størrelse


På en snefane ligger tusind brune pletter, kun et par mm store, som chokoladedrys på en softice.

De små "fugle" er de skæl, som birkens rakler er opbygget af. Når de falder af, frigøres frøene, som vinden så kan føre vidt omkring.

Birkefrøene er de tykke, lysebrune "insekter" med gennemsigtige vinger. "Følehornene" er rester af støvfangene (klik på billedet).

Frø og rakleskæl fra birk

3. december 2021

Når der er sporsne, er det med at komme ud. Jeg var heldig lige at ramme en dag efter snefald, inden det igen skiftede til snevejr eller tøvejr.

På sandvejen ved kanalen fandt jeg dette spor. Det ligner en hund, men aftrykket er længere og smallere, fordi de to midterste trædepuder sidder mere forskudt fremad. På hundens aftryk er de to forreste tåpuder rykket ned mellem de yderste, så man ikke kan tegne sådan en rød streg uden at ramme tåpuderne. Så det må være fra en ræv.

Men det letteste kendetegn er nok selve sporbanen, d.v.s. gangarten og hvordan sporene er afsat i landskabet.

Rævespor med indtegnet linje


En hund vil ofte galopere og springe rundt i sneen for at undersøge alt, mens ræven normalt traver afsted i lige linje som her, når den skal fra et sted til et andet. Ofte ad en fast daglig rute.

His hunden går pænt lige ud, er det fordi den følger sin herre. Men her er ingen menneskefodspor så langt øjet rækker. Typisk rævesporbane.

Sporbane af ræv i trav

4. november 2021

Der har været lidt rigeligt med gøremål her i sommer, så jeg er kommet bagefter med opdatering af denne hjemmeside. Der er stadig nogle huller fra højsommerens mylder af insekter. Det bliver fyldt ud efterhånden som jeg får sat navne på fundene.

Her er et par aktuelle billeder fra efterårets seneste ture. En stille, kølig efterårsdag, med flot, lav sol over engene ved Klosterlund.

Efterårsfarver ved søen


Efteråret er svampetid. Og de mange små, grålige, anonyme svampe er ikke lette at lære at kende.

Her er en af de almindelige: Toppet Huesvamp (Mycena galericulata), som tit vokser på rådne stubbe.

Toppet Huesvamp i aftensolKlik på billeder for at se fuld størrelse

22. oktober 2021

Nu er det tiden, hvor fuglene flyver i flokke. Særligt grågæssene ses og høres jævnligt over byen og omkring søen. For tiden er der en stor flok på 600-700 Grågæs, som hviler, æder og sover på engene nedenfor Klosterlund museum.

Grågæs, der hviler


De er normalt meget vagtsomme og svære at komme tæt på. Her er jeg ved et uheld kommet til at skræmme en stor flok op, da jeg ville hilse på hesten ved læskuret.

En lille del af kæmpeflokkenKlik på billeder for at se fuld størrelse

7. oktober 2021

På en tidlig morgentur ved åen fandt jeg disse friske spor i sandet på en af brinkerne ved åen.

Man ser på billedet tydeligt trækkene fra et odderspor: De fire trædepuder sidder i en jævn bue ved siden af hinanden. Tæerne laver små runde spor med kun et lille aftryk af kloen. Fodens trædepude er et godt stykke bagved. Dejligt at se, at den kommer jævnligt.

Odderspor ved åen


Efter en kold nat var der dug overalt i spindelvævene. Det er en del vand, de tynde tråde skal bære. I midten sidder bygmesteren: en Engstavedderkop (Tetragnatha extensa).

Den er meget almindelig i lav vegatation tæt ved vand. Så det passer jo fint her.

En lille dEngstavedderkop i sit spindKlik på billeder for at se fuld størrelse

30. maj 2021

En rigtig sommerdag efter lang tids køligt vejr. Det var som om guldsmedebestanden eksploderede op af vandet. Der var blå vandnymfer overalt ved sydenden af søen.
Her sidder 5 Flagermusvandnymfer på tre blade af brændenælder og bliver varmet af solen.

Vi har i DK 8 arter af vandnymfer, som ligner hinanden overfladisk med sorte og blå tegninger på bagkoppen. Det gør det ikke nemmere, at nogen af dem er meget variable, og at der tilmed er forskel på hanner og hunner. Jeg tror, der er mindst 5 arter ved søen.

Flagermusvandnymfer i trængsel

Det kræver i oftest et godt foto og et par gode håndbøger at bestemme dem. Her en en han af Flagermusvandnymfe (Coenagrion pulchellum).

Flagermyusvandnymfe, han
Klik på billeder for at se fuld størrelse

Lige hvor Femøresvejen går ind i skoven ligger en lille sump. Sådan forestiller jeg mig, at store dele af Bølling Sø har set ud før i tiden, før man begyndte at dræne, grøfte og grave. Lidt åbent vand om foråret, som måske tørrer ud i løbet af sommeren.

En lille rest højmose

Det grønne tæppe består af mosser af flere forskellige arter. Dette er en Jomfruhår (Polytrichum sp.), som der findes flere arter af. Nærmere kommer jeg det vist ikke. Det er sporeplanter, så de får senere nogle sporehuse i stedet for rigtige blomster. Det gør det lidt lettere.

Jomfruhår-mos
Klik på billeder for at se fuld størrelse

10. maj 2021

Først et stykke ind i maj fik foråret rigtig fat. Birken og mange andre løvtræer er sprunget ud. Men lyngen står stadig brun.

Det spæde forårKlik på billeder for at se fuld størrelse


Det er lige spændende hvert år, om sangsvanerne vil forsøge at ruge igen. Den er igen godt nyt: Her ligger den ene forælder og ruger på den temmelig høje grenbunke til højre, mens den anden pudser sig på en gren i nærheden.

Sangsvanerne ruger

3. - 5. april 2021

Foråret havde meget svært ved at få fat. Her er det pilen ved den nye del af Skygge å, der blomstrer med sine rakler med gule støvknapper d. 3. april. En vigtig fødeklide for de bier og humlebier, der er tidligt på færde.

blomstrende pil



Men bare 2 dage efter satte det ind med kulde og snevejr. Der skulle gå lang tid, før foråret rigtig bed sig fast.

Snevejr på sandvejen langs den gamle kanal
Klik på billeder for at se fuld størrelse

14. februar 2021

Der har nu været flere døgn med vedvarende forstvejr - for første gang i umindelige tider. Gik ned til den genslyngede å for at kigge.

Hvor bækken risler og klukker så meget, at der sprøjter vand op, dannes der is langs bredderne og omkring stenene. Men der skal meget mere til, før afløbet fra Bølling Sø fryser helt til.

Is på åen

På sandvejen langs den gamle kanal vokser en masse store buske af græsset Blåtop. Her hoppede et par Rørspurve rundt. De satte sig på et bundt græsstrå og tyngede det ned. Så kunne de nippe græsfrø af de visne duske. Jeg har nu set dem flere dage. Måske et par? =>

Rørspurven er fast ynglefugl i området. De fleste trækker sydpå om vinteren, men nogle få overvintrer i milde vintre. Det kan man jo ikke just sige, vi har lige nu. Men det kan også være nogle fugle længere nordfra, som mener, at det faktisk er mildere her end i Nordskandinavien.

Rørspurv spiser Blåtopfrø
Klik på billeder for at se fuld størrelse

Den er nemmere at kende om foråret, hvor hannen har helt sort hovede.

Jeg beklager, at menubjælken i toppen ser mærkelig ud i Microsoft Explorer. Den browser har aldrig helt fulgt de vedtagne standarder.