25. december 2020
En klar juledags formiddag var der igen lidt vinterstemning efter mange ugers gråt i vådt. Et enkelt sted på Skeldalsvej så rimfrosten helt vild ud. Bemærk, at der ikke er noget på de mange kviste i baggrunden.
Dette fænomen kaldes populært for nisseskæg. Den mere faglige betegnelse er håris.
|
Det var i lange tider en gåde, hvordan det pludselig opstod. Nu har forskere fundet ud af, at det dannes, når underafkølet vand presses ud af svampehyfer tilhørende
rådsvampen Exidiopsis effusa.
Derfor funder man kun nisseskæg på ældre kviste af løvtræ, især bøg. Og det dannes kun, når der pludselig kommer frost efter en længere periode med vådt og mildt vejr. Når solen kommer, smelter det hurtigt væk igen.
Klik på billeder for at se fuld størrelse |
28. november 2020
Efter en kold nat med tåge, sad der rim overalt i landskabet. Det var første gang vi fik noget, der lignede vinter lidt. Måske også sidste?
|
Selv oppe i lyngbakkerne havde solen svært ved at trænge igennem.
Klik på billeder for at se fuld størrelse |
3. august 2020
Så blev det tid til lidt sommerfugle igen: en lun dag med kun lette skyer efter nogen tids regn og blæst.
De fleste kende den flotte sommerfugl, Dagpåfugleøje (Inachis io). Og den er endnu flottere, når man kommer rigtig tæt på. Man skal bare bevæge sig tilstrækkeligt langsomt.
Klik på billeder for at se fuld størrelse |
I Regnfang og lyngplanter så jeg mange af disse gyldne, glinsende Dukatsommerfugle (Lycaena virgaureae).
Hunnerne har nogle sorte pletter på oversiden, men ligner ellers hannerne.
Den højre forvinge ser lidt misdannet ud. Enten er der gået noget galt ved processen, hvor vingerne pumpes op, når den lige har forladt puppehuden, eller også er den måske ikke helt færdig med at folde sig ud? Den sad meget stille i modsætning til de andre artsfæller, men kunne dog flyve.
|
17. juni 2020
På en gåtur ved den nye å i pragtfuldt lunt vejr så jeg denne guldsmed, som så lidt "anderledes" ud. Med hjælp fra de kyndige folk på "Fugle & Natur" fik jeg bestemt den til Lille Blåpil.
Det kan lyde mærkeligt, da den overhovedet ikke er blå. Men hos mange arter af guldsmede er både hunner og helt unge hanner blegere og uden de voksne hanners klare farver.
Dette er en nyforvandlet han, som lige har forladt nymfehuden. I løbet af 8-12 dage bliver han kønsmoden og får sin fine blå farve.
|
Sidste år så jeg denne helt udfarvede han, som kan kendes fra sine søsterarter på, at vingerne er helt klare uden basalpletter og den blå farve går helt ud til halespidsen. Pletterne på vingespidserne (vingemærkerne) er lyse, ikke sorte.
Jeg blev ret begejstret for opdagelsen, fordi Lille Blåpil angives til at være ret sjælden. Dejligt, at den yngler igen i år.
Den er formentlig først dukket op, efter at genslyngningen af Skygge Å har skabt gode levevilkår for den. Den jager og yngler ved strømmende vand, men de unge hanner kan træffes langt fra deres hjem.
 Klik på billeder for at se fuld størrelse
|
13. juni 2020
De fleste pattedyr ser man som regel kun som trafikdræbte i vejkanten.
Her er det en grævling, som ligger i vejkanten på Kragelundvej lige neden for Klosterlund.
|
Jeg vidste godt, at de var i området, for i marts sidste år så jeg tydelige grævlingespor i sandet på vejen langs kanalen. Sporene er lette at kende på de dybe mærker efter kløerne. Da kløerne er meget lange sidder klomærkerne et godt stykke foran trædepuderne.
Trædepuderne sidder i en jævn bue og ikke forskudt som hos hundedyr.
 Klik på billedet for at se fuld størrelse
|
11. juni 2020
I et par uger har man nu på stille dage kunnet se små flokke af sværmende døgnfluer flere steder ved søen og åen.
Der er flere arter, men dem, som jeg har set flest af, er den store Sø-Majflue(Ephemera vulgata). Vulgata betyder almindelig, men det er den bestemt ikke alle steder, selv om der er mange af dem lige her.
|
Som voksne lever de kun en eller et par dage, så de lever op til deres navn. De har hverken mund eller tarm. Det hele handler om at sværme, parre sig og lægge æg.
Forud går dog et "langt" liv på et par år, hvor de lever som larver nedgravet i sandbunden i en ren bæk eller ved en søbred.
Så ser de sådan ud. Den har jeg gravet op fra bunden af den nyslyngede å sidste år.
 Klik på billedet for at se fuld størrelse
|
21. maj 2020
Så kom foråret endelig til Bølling Sø med sol og varme.
På en gammel dunhammerstok fra sidste år sad en underlig bleg guldsmed et stykke ude i søen. Jeg fik et billede, men opdagede først da jeg kom hjem, at det underlige, der sad lige ovenover, var dens egen nymfehud, som den lige var kravlet ud af.
|
Guldsmedens hudskelet skal først hærde, før det får sin farve, og det kan nogen gange tage mange dage, før farven er helt på plads.
Jeg var dog heldig at finde en fuldt udfarvet og meget smuk og glansfuld guldsmed et stykke derfra.
De dygtige folk på Fugle & Natur kunne fortælle mig, at de var af samme art: Grøn Smaragdlibel (Cordulia aenea). Et passende navn.
I betragtning af, at jeg ikke har set arten før, er det da meget morsomt at finde den i tre forskellige stadier på samme dag.
 Klik på billedet for at se fuld størrelse
|
3. maj 2020
Jeg er gået forbi denne klynge buske mange gange tidligere. Den dækker en stump af skrænten ned til den gamle Bøllingsø Kanal.
Nu bemærkede jeg, at den pludselig havde fået en flot chokoladebrun farve. De fleste andre buske bliver ellers grønne på denne tid af året.
|
Da jeg kiggede nærmere efter, opdagede jeg, at det var brune blomster og ikke blade.
De duftede voldsomt aromatisk, og så faldt tiøren: Det var jo Mosepors, den legendariske aroma til kryddersnaps. Men det er nok muligt, at bladene er bedre end blomsterne. Der skulle være nok til alle.
 Klik på billedet for at se fuld størrelse
|
29. feb. 2020
Når vejret er fugtigt og temperaturen ligger mellem 0 og 7 grader, har mosset gode betingelser for at overtage pladsen. Denne vinter har virkelig været en mosvinter
|
Den fine rasteplads med shelter, bænke og bålplads ved Holten blev forvandlet til en sø efter de store mængder regn i februar. Det tog lang tid, inden der blev tørt igen.
 Klik på billedet for at se fuld størrelse
|
27. feb. 2020
Omsider en lys og solrig dag, der lokker til en tur i det fri.
Fra toppen af Dværgebakken var der flot udsigt over søen i det klare vejr. Man skulle ikke tro, at dette landskab var dækket af sne i morges. Nu ligner det ikke et rigtigt vinterbillede mere.
|
På vej hjem fra turen langs åen hørte jeg trompetkald fra Traner i det fjerne. Lidt senere kom først en, så en mere flyvende lavt fra søen langs åen mod vest.
Jeg var heldig at få et billede af dem, efter at de var landet på den gule eng på den anden side af åen. Lidt langt væk, men fuglene er ikke til at tage fejl af.
 Klik på billedet for at se fuld størrelse
|
12. feb. 2020
Tog mig sammen og gik en tur, selv om det var vådt og blæsende. Her er det lige før en regnbyge bryder løs.
|
På et sted, hvor der sjældent kommer mennesker, fandt jeg denne brækkede kæbe fra et dyr med lange, spidse tænder. Hvad kan det dog være for et uhyre?
 Mon ikke det er fra en stor gedde?
|
4. jan. 2020
Benyttede en solrig dag til en tur ved sydenden af søen med fotoudstyret.
Årstiden inviterer mest til at fotografere mos, lav og svampe.
Dagens motiv blev Ege-bævretop (Exidia glandulosa) på en udgået eg ved Femørevejen. Den er blød på en lidt vingummiagtig måde og smitter af med en sort farve, som navnet antyder.
Hvis du slår det latinske navn op i en almindelig, populær svampebog, vil du se et billede, der ikke rigtig ligner denne. Læs mere om navneforvirring på siden Svampe ved søen
Den er angivet som ret almindelig, men jeg kan ikke mindes at have lagt mærke til den før. Men sådan er det jo tit.
Fra toppen af bakken ved Bjeldskovdal var der vid udsigt over Øriget i det klare vejr. Men ikke mange fugle. Næsten alle gæssene og svanerne er trukket ud på grønne marker og vender først tilbage, når mørket falder på.
Et par enlige svaner kunne dog skimtes hist og her. F. eks. lige midt i dette billede.
De gullige bræmmer rundt langs kysten og øerne er de visne dunhammere, der står vinteren over og spreder deres frø.
|
Klik på billedet for at se fuld størrelse
|
19. december 2019
Endelig - efter en uendelig række af våde, fugtige og blæsende dage kom der et par dage med klart og nogenlunde lyst vejr. Når der hverken er blomster, fugle eller insekter at kigge efter, må man ty til lav og svampe.
På en tur forbi shelterpladsen ved Holten i går sidst på eftermiddagen så jeg nogle mærkelige små kugle-tingester, kun 4-5 mm store. De voksede på de gamle, halvrådne elmaster rundt om bålpladsen. Jeg besluttede at kigge nærmere på dem, når det blev lidt lysere. Det blev det i dag.
På de forstørrede makrobilleder kunne jeg bagefter se, at det var den lille Pudesvamp (Nidularia deformis) i dens sidste stadier. Den er angivet som "ret sjælden", morsomt at falde over den!
Som ung er det bare en lille gullig-hvid kugle. Når den modner, danner den en masse linseformede, brune spore-pakker, som kaldes "peridioler".
Når regnen rammer det modne frugtlegeme, går den tynde hvide hinde i stykker og peridiolerne slynges rundt af vanddråberne.
Forunderligt som svampe kan finde metoder til at sprede slægten.
|
Klik på billedet for at se fuld størrelse
|
28. oktober 2019
Hele efteråret er der dukket småflokke af uanseelige brune svampe op i sandet mellem Blåtoptuerne på den sandede vej langs den gamle Bøllingsø Kanal.
Det er lidt overraskende at se svampe gro i det rene sand. Jeg havde problemer med at finde billeder i svampebøgerne, der lignede og passede med beskrivelsen.
Med hjælp fra de kyndige folk på Fugle & Natur fik jeg sat navn på: Stor Ametysthat (Laccaria proxima).
Den skal gro på tørvebund og under løvtræer. Ikke lige det samme som en sanddæmning, men måske ligger der løsrevne pinde og tørv fra gravearbejdet lidt nede i sandet.
Jeg syntes heller ikke de lignede andre ametysthatte, indtil jeg fandt et helt ungt eksemplar:
Klik på billedet for at se fuld størrelse
|
Klik på billedet for at se fuld størrelse
|
11. oktober 2019
Tog mig sammen og gik en lille tur i finregn ad sandvejen langs den gamle kanal mod skygge Å.
Ikke en dag for insektobservationer. Men jeg skræmte en del småfugle op af vegetationen. De er ikke vant til at blive forstyrret på en regnvejrsdag.
Jeg håber, jeg efterhånden bliver bedre til at kende dem på deres kald.
Med godt regntøj er det en fin og smuk oplevelse. Alle farver bliver lidt dybere og mere entense i gråvejr.
Der var så mange vandpytter på sandvejen, at jeg valgte at gå ad en den gamle, smalle sti syd for kanalen på hjemvejen.
Og pludselig kom dagens overraskelse: En lille delikat, knaldorange svamp stod i græsset tæt ved stien. Den havde jeg aldrig set før, formodentlig en lille køllesvamp. Der kom et billede med hjem.
Og minsandten: Det var en Puppe-Snyltekølle (Cordyceps militaris). Den er ikke særlig almindelig og overses måske på grund af størrelsen, ca. 3 cm høj.
Den hører til en slægt af svampe, som udelukkende snylter på insekter. Denne art inficerer en larve eller puppe af en sommerfugl, dræber offeret, nedbryder det organiske stof og bruger råmaterialer og energi til at sende en sporestand i vejret.
En stor larve kan levere råstof til to køller, små kun til en. Så de vil aldrig optræde i store flokke.
Jeg var ikke helt tilfreds med billedet, da jeg kom hjem, så to dage efter tog jeg ud for at tage et bedre med stativ og focus stacking.
Ihærdighed lønner sig, så jeg fik øje på et eksemplar mere 100 m derfra. Jeg gravede forsigtig ned for at se offeret, og fandt ganske rigtigt ved foden af stokken en aflang larveformet pølse helt dækket af hvide svampehyfer.
Sådan endte denne larve som en død mumie, der gav liv til en flot svamp. |
Klik på billedet for at se fuld størrelse
Klik på billedet for at se fuld størrelse
|
7. oktober 2019
 Så er der efterårsstemning ved søen.
Masser af de sædvanlige Grågæs, Hættemåger og Viber. De samler sig som altid nedenfor Stenhuset (også kendt som "Pilotens hus"). Desuden forskellige ænder og svaner
Det er det eneste sted, hvor der både er rigtige mudderflader ved skiftende vandstand, og hvor stierne ikke kommer nærmere end et par hundrede meter til vandet.
|
Og minsandten om ikke havørnen sad der igen på sin sædvanlige udkigspost i fyrretræerne på øen længst væk fra land.
Næsten en halv kilometer væk. For langt væk til et godt billede. Men cirka sådan ser den ud i et lille teleskop
Nogen meget flottere billeder taget af Poul Erik Feldt kan ses her . |
1. september 2019
En sen eftermiddagstur, der startede, som jeg plejer, med at gå fra P-pladsen ved sydenden af søen ad 5-øresvejen.
Det var varmt og solrigt, men der var ikke så mange guldsmede i luften og på jorden som lidt tidligere på sommeren. Fulgte en indskydelse og drejede til højre mod syd ad Funder Å-stien.
Og her kom pludselig en åben eng, hvor masser af store guldsmede patruljerede langs skovbrynet. De var hurtige og højt oppe, så umulige at identificere.
Efter at have listet rundt om et par mindre Blodrød Hedelibel på en hegnstråd en halv times tid, så jeg en af de store komme flyvende og sætte sig på en birkestamme 20 m. væk.
Med uendelig forsigtighed fik jeg listet mig ind på den, mens jeg knipsede løs undervejs. De sidste billeder var tæt nok på til at være helt OK.
Det var mit første møde med Brun Mosaikguldsmed (Aeshna grandis). Ret let genkendelig på den brune kropsfarve med små blå pletter og de okkerfarvede vinger.
Den er udbredt over hele landet, men som oftest meget sky og svær at komme tæt på! |
Klik på billedet for at se fuld størrelse
Dette er et ret slidt eksemplar af Brun Mosaikguldsmed, der har sat sig til hvile for natten på en træstamme, hvor den normalt er svær at få øje på. Men her bliver den lige ramt af den lave aftensol.
|
21. august 2019
Fik endelig set tranerne, som så mange andre har fortalt om.
En vandretur sent om eftermiddagen ved Åen begyndte med en musende Tårnfalk.
Det varme vejr havde fået sommerfugle og guldsmede på vingerne: Flere Tidselsommerfugle og Nældens takvinge. Mange Blodrød hedelibel og et par Blåvinget pragtvandnymfe. Også en Sandhveps på jagt efter larver.
For enden af sandvejen hørte jeg så pludselig den karakteristiske trompeteren, og da jeg kiggede op, kom tre Traner flyvende i en stor cirkel rundt om mig.
Ikke noget præmiebillede, men godt nok til dokumentation. |
Klik på billedet for at se fuld størrelse
|