Oversigt
Smådyrene på denne side er ordnet efter hovedgrupper ligesom på siden om smådyr ved søen. Også her har Guldsmedene, har fået deres egen side, fordi der er så mange af dem.
I to andre tilfælde har jeg billeder til en hel historie om en enkelt art, som har fået sin egen side under Naturhistorier:
Disse arter findes både ved søen og ved sandvejen langs kanalen. |
Resten er placeret her (spring direkte med link):
Da mange smådyr endnu ikke har fået danske navne, og mange først har fået danske navne (med rødt) inden for de seneste år, angiver jeg i de fleste tilfælde de latinske/videnskabelige navne (med kursiv). |
Sommerfugle
Der har været chokerende få dagsommerfugle de sidste 2 år. Natsværmere, køllesværmere og mange små "møl" hører også til sommerfuglene
|
 En af vores mest almindelige dagsommerfugle, Nældens Takvinge, ses jævnligt på alle lokaliteter, men ikke nær så hyppigt som for nogle årtier siden. Næsten alle arter er gået tilbage.
|
 I 2019 var der en kæmpe invasion af Tidselsommerfugl. De sås i mængder overalt. I 2020 har hidtil kun set enkelte spredte eksemplarer. Tidligere sagde man, at den ikke kunne overleve den danske vinter. Det er måske ved at ændre sig.
|
 En anden almindelige sommerfugl er Dagpåfugleøje, der let kendes på de store øjenpletter, som nok fungerer som vildledning overfor fugle og firben.
|
 Den 2. august 2020 så jeg pludselig en masse af disse smukke Dukatsommerfugle. Her sidder en på en blomstrende lyngbusk ved sandvejen.
|
 I slutningen af juni måned kanman være heldig at se denne flotte metallic farvede sommerfugl, Grøn Køllesværmer, også meget passende kaldet Metalvinge (Adscita statices).
|
 De gange, jeg har set den, har den altid suget nektar på Blåhat, som her. Når solen reflekteres i de blanke skæl, er den meget iøjnefaldende.
|
 Når denne lille sommerfugle sidder sammenklappet, passer den fint til sit danske navn: Blodplet (Tyria jacobaeae). Når den viser de knaldrøde bagvinger frem, bliver den endnu mere iøjnefaldende.
|
 Den behøver ikke at skjule sig, for den er yderst giftig. Dens larver opsamlen giften fra værtsplanten, Engbrandbæger, og overfører den i puppen til den voksne sommerfugl.
|
 Denne flotte larve fandt jeg i august 2019 på en af de stålplader, der var lagt ud til gravemaskinerne ved den nyslyngede å. Den blilver til en Ahornugle (Acronicta aceris).
|
 Den samme Ahornugle set fra oven. Ugler er ikke altid fugle. Det er også betegnelsen for en stor gruppe natsværmere, som hører til sommerfuglenes orden.
|
|
Dette imponerende "pelsdyr" er larven fra en Brombærspinder (Macrothylacia rubi). Spindere er en gruppe kraftige, hårede natsværmere, hvor også larverne har lange hår eller børster. Denne lå helt stille i sandet og var måske ved at gøre klar til at grave sig ned for vinteren |
Årevingede: Myrer, bier, hvepse |
Den store Almindelig Sandhveps (Ammophila sabulosa) har lammet en fed sommerfuglelarve og slæbt den tilbage til sit redehul under busken.
|
Jeg fik en hel serie billeder med Sandhvepsen ved søen for nogle år siden.
Så den har fået sin egen historie (under "Naturhistorier")
|
Der er ikke mange insekter, der tør vove sig nær en edderkop. Men det er netop vejhvepsenes speciale. Her har en Almindelig Vejhveps (Anoplius viaticus) fundet en edderkop og lammet den med sin giftbrod.
Dette er den eneste art af vejhvepse i DK med røde pletter adskilt af sort. Den er meget almindelig.
|
Det er nemmest at opleve vejhvepsen, når den har fanget sit bytte og ikke bevæger sig så hurtigt. Edderkoppen er kun lammet, fordi den helst skal holde sig frisk indtil hvepselarven har spist det meste.
En vejhveps kan lave mange redehuller med en edderkop og et hvepseæg i hver.
|
På afstand ser det ret mystisk ud, når et dyr kommer gående med ben strittende i alle retninger. Men kun indtil man opdager, at det er en vejhveps, der slæber på en lammet edderkop.
|
Mens vejhvepsen gør sit hul klart, kan den placere sin edderkop oppe i en tot græs, så der ikke er andre vejhvepse eller snyltehvepse, der forgriber sig på den. Et løjerligt syn.
|
En anden art af vejhvepse, som har hvide prikker på bagkroppen og røde ben, hedder naturligt nok Rødbenet Vejhveps (Episyron rufipes).
|
Overfladisk ligner mange vejhvepse hinanden: Glinsende sorte, med grå eller sorte vinger. De piler lynhurtigt omkring med vibrerende vinger, mens de afsøger kroge og hulrum i deres jagt på edderkopper.
|
Den kan ikke se et hul i jorden, uden at den skal ind og undersøge det. Her ses de fine røde ben meget tydeligt.
|
Der findes også mere fredelige arter, som denne Rødbrystet Jordbi (Andrena clarkella), der graver redegange til deres afkom. Jordbier lever enligt og forsyner deres æg i gangen med madpakker af pollen, der her ses som store, gule plamager på bagbenene.
|
Tovinger: fluer, myg |
I det tidlige forår kan man se denne sjove behårede kugle med lang, lige snabel flyve rundt mellem blomsterne på honningjagt. Det er en Stor Humleflue (Bombylius major)
|
Her er en Dobbeltbåndet Svirreflue (Episyrphus balteatus) ved at mæske sig i pollen fra en dunhammer. Den er ret almindelig, men kan variere en del i mønsteret.
|
Biller |
Hvis man går ud ad sandvejen langs den gamle kanal på en varm solskinsdag, kan man ikke undgå at møde sandspringerne. Den findes i en stærk grøn version og så denne: Brun Sandspringer (Cicindela hybrida).
|
De løber og flyver lavt i store "spring" på jagt efter smådyr. Når de har parret sig og ægget klækker, graver larven et lodret rør, hvor den sidder på lur. Få mere af historien på siden "Naturhistorier: Sandspringeren."
|
På blade af dunhammer og andre sumpplanter kan man i foråret finde denne flotte, blanke bille. Det er en Juvelsivbuk (Plateumaris discolor). Der er mange arter af sivbukke. Deres larver lever under vandet, de gnaver på sumpplanterne og får luft ved at stikke et par "sugerør" ind i plantens hule, luftfyldte stængel.
|
Det ser ud, som om birkebladet her bare er visnet. Men ser man nærmere efter, viser det sig, at bladet er bidt over i begge sider, så kun midternerven er tilbage. Det er en lille, sort snudebille, Birkebladruller, som har rullet dette kræmmerhus til beskyttelse for sin larve, som spiser bladet indefra.
|
Vi har over 500 arter af Snudebiller i Danmark. Denne har jeg fået bestemt til at være den almindelilge Phyllobius calcaratus (intet dansk navn). Da mange ligner hinanden, er der strid om de korrekte navne. Nogen mener, den skal hedde Phyllobius glauca.
|
Den voksne gnaver huller i bladene på forskellige løvtræer, og larverne gnaver på rødder. Den er 8-10 mm fra øjne til halespids. Af praktiske grunde regner man ikke snuden med. Nogle arter har meget lang snude!
|
Græshopper
|
De almindeligste græshopper er Markgræshopper. Der findes en række arter i Danmark, der ligner hinanden meget. Tilmed kan den enkelte art ofte variere i farven fra grøn til brun. En sikker artsbestemmelse kræver, at man kan høre sangen eller kigge på ribbemønsteret i vingen.
Det bliver i et andet liv.
|
Hedegræshoppen (Metrioptera brachyptera) holder til i lav vegetation, her på en lyngkvist. Den lange "dolk" i bagenden er en æglægningsbrod, så det er en hun. De er både sky og godt camoufleret, så der er sikkert langt flere af dem, end man lige opdager.
|
Tæger
|
|
Dette iøjnefaldende dyr er en Blodcikade (Cercopis vulnerata). Det er en sydlig art, der var ukendt i Danmark indtil 2006, hvor det første individ blev fundet i Sønderjylland. Nu har den bredt sig til op i Midtjylland.
Den hører til skumcikadernes familie. Dens nymfer suger saft af planterødder og omgiver sig med en beskyttende boble af skum, som den puster op omkring sig.
Og med de farver kan man roligt regne med, at den er giftig. |
Vandinsekter: Døgnfluer, Vårfluer og Slørvinger |
Dette er larven af Almidelig Majflue (Ephemera vulgata), som hører til Døgnfluerne. De voksne sværmer omring nordenden af søen, men deres larver har jeg fundet nedgravet i sandbunden i det nyslyngede åløb. De lever i gange i fast sandbund i rent vand. Der var mange af dem.
|
Den har gæller langs bagkroppens sider, som den vifter med for at holde vandet i bevægelse i gangen og få tilført frisk ilt. Her ses de syleformede munddele, som den spidder sine byttedyr med. Hvis man medregner larvens 2-3 leveår år i sandbunden, er der ikke meget "døgnflue" over den.
|
Den nyklækkede Majflue varmer op på en skærmplante. Den æder ikke af den, for den har hverken mund eller tarmsystem. Det er ikke nødvendigt, når man kun skal være på vingerne nogle timer - eller måske et døgn.
|
Her ses, hvordan de lange "antenner" i virkeligheden er forlængede forben. Dem bruger hannen til at fastholde hunnen med under parringen, som foregår i luften. Det eneste de skal nå er at sværme og parre sig.
|
De voksne Vårfluer er mere uanseelige og mindre kendte i almenheden. Arterne har (endnu) ikke fået danske navne. Denne larve har det videnskabelige navn Hydropsyche angustipennis.
Hvor de fleste andre vårfluelarver lever i et hus, som de bygger af plantedele, pinde, skaller eller sandkorn, spinder denne art et fangnet mellem stenene med en retræte, omtrent som en edderkop. Med nettet fanger den plankton, som driver med strømmen. Den er derfor især almindelig ved udløbet af søer. Også i den nyslyngede å. |
|
Spindlere: Edderkopper, mejere og mider |
Denne jagtedderkop lever i sandede egne, både ved kystklitter og hedeområder. Den graver et indtil 20 cm dybt Y-formet rør, hvor den skjuler sig, lægger æg og overvintrer. Den hedder meget passende Klitgraveedderkop (Arctosa perita) og er meget godt camoufleret.
|
Dette kræ hører til stavedderkopperne (Tetragnatha). De har en meget langstrakt bagkrop. Og når de føler fare, strækker de benen ud langs den stængel de sidder på, så de ikke ligner en edderkop. Måske en fugleklat?
|